Rødkål
En rigtig jule klassiker er vel rødkål – jeg synes personligt at den skal have lidt bid, være let syrlig og gerne koges med en masse julekrydderier. Så her er mit bedste bud på en velsmagende rødkål. Jeg koger rødkålen i knap 1 time for at få lidt bid i den – men ønsker man en helt “blød” rødkål kan man lade den simre 1½ til 2 timer.
Ved servering kan man evt. tilsætte tern af æble, appelsin eller tranebær for at gøre den lidt frisere. Det smager også godt med ristede, hakkede hasselnødder som giver lidt knas.
Ingredienser
- 1 spsk. andefedt
- 500 g rødkål
- 1 kanelstang
- 2 stjerneanis
- 6 nelliker
- 2 laurbærblade
- 1 dl æbleeddike
- 2 dl rød saft - f.eks. ribssaft
- 1 clementin (saft fra)
- 4 spsk. sukker
- Salt
Fremgangsmåde
Snit rødkålen semi fint - jeg kan godt lide at rødkålen ikke er alt for grov, men jeg snitter den ikke på mandolin.
Smelt andefedtet i en gryde og kom rødkålen ved. Lad det svitse stille og roligt til rødkålen bliver lidt blød - det tager 5-10 minutter.
Tilsæt alle øvrige ingredienser og lad rødkålen simre under låg i en lille times tid. Jeg foretrækker at rødkålen har lidt bid - derfor lader jeg den kun simre i knap 1 time - men vil du have mindre knas i rødkålen skal den blot simre i 1½ til 2 timer.
Smag til og tilsæt eventuelt mere sukker og salt.
Hæld rødkålen på rengjorte og skoldede glas.
TIPS: Ved servering kan man evt. tilsætte tern af æble, appelsin eller tranebær for at gøre den lidt frisere. Det smager også godt med ristede, hakkede hasselnødder som giver lidt knas.
http://madtanker.dk/opskrifter/roedkaalCategory: Jul, Opskrifter, Tilbehør