Brændte mandler
Søde, knasende og sprøde mandler – præcist som dem man kan købe på Strøget i København ved juletid. Men der er absolut ingen grund til kun at spise brændte mandler ved juletid – de fungerer helt fint hele året.
Brændte mandler
Ingredienser
- 200 g mandler
- 200 g sukker
- 3/4 dl vand
Fremgangsmåde
Kog alle ingredienserne op i en gryde ved mellem til høj varme.
Når vandet er fordampet og sukkeret kommer til at ligne sukker igen, skal der skrues ned til mellem varme. Fortsæt med at koge mandlerne under konstant omrøring til sukkeret bliver gyldent.
Hæld mandlerne ud på et stykke bagepapir og fordel dem på papiret med en gaffel. Når de er helt kolde kan mandlerne hældes på et glas og opbevares en måneds tid.
http://madtanker.dk/opskrifter/snack/braendte-mandlerCopyright madtanker.dk
Category: Snack