Sprød jordskokskal med lettet puré
Denne opskrift er kraftigt inspireret af en snack vi fik serveret på restaurant Kadeau. Vi har dog valgt at lave skallerne tyndere og fulde dem med jordskokpuré
Ingredienser
- Jordskokker
- Creme Fraiche
- Tørrede svampe - helst kantareller
- Syre (krydderurten)
- Lidt smør
Fremgangsmåde
Vælg nogenlunde regulære jordskokker, gerne mellemstore runde-
Jordskokkerne renses grundigt, men pas på ikke at få for meget af skralden af.
Hver jordskok pakkes i staniol med en lille klat smør og sættes i en 180 grader varm ovn i ca 1½ time eller til de er helt bløde.
Herefter skrabes skallerne så rene som muligt, men uden at skallerne går i stykker. gem det udskrabede jordskok
Skallerne saltes let og sættes i en 120 grader varm ovn til de er sprøde. Regn med 1-1½ time.
De tørrede svampe knuses til mel og røres med det udskrabede jordskok og creme fraiche til en blød og ensartet masse. Syren hakkes og vendes i. Smag til med salt og evt. en smule citron
Hver lille tørret jordskokskal fyldes med puré - gerne fra en sprøjtepose og der pyntes med lidt ekstra syre. Vent med at anrette til lige før der skal serveres for at undgå at skallerne bliver bløde
De tørrede skaller kan sagtens holde sig i en tæt dåse så de kan med fordel laves i forvejen.
I stedet for den lettede puré kan man anvende en svampe mayonaise - der skal så mindre i hver skal ved servering
http://madtanker.dk/opskrifter/snack/tsprod-jordskokskal-med-lettet-pureCategory: Snack