Sprød rødkålssalat med perler, nødder og tørrede frugter

| december 14, 2014 | 0 Comments

En lækker fyldig salat – som “lugter” lidt af jul, men som sagtens kan spises hele vinteren. Den smager godt til and, flæskesteg eller oksekød i forskellige afskygninger. Pga. chilien og ingefæren i dressingen får den lidt kant og giver derfor også et godt modspil til f.eks. en fed flæskesteg. Hvis du er lidt træt af rødkålen juleaften, kan denne salat godt erstatte den traditionelle rødkål, men så vil jeg undlade perlespelten. Velbekomme – og glædelig 3. søndag i advent.

b9155997-8ce9-410f-a9c3-c3036b582e5a

Sprød rødkålssalat med perler, nødder og tørrede frugter

Ingredienser

    3-4 personer:
  • 350 g rødkål
  • 100 g perlespelt
  • 2 stilke blegselleri
  • 50 g hasselnødder
  • 1 appelsin (saft af)
  • 3 spsk balsamico
  • 2 spsk honning
  • 1½ tsk revet ingefær
  • Tørret chili
  • Salt
  • 1 stor pære (eller 1½ lille)
  • 50 g tørrede figner
  • 50 g tørrede tranebær
  • 1 bundt bredbladet persille

Fremgangsmåde

Kog perlespelten som angivet på pakken og lade den køle af.

Snit rødkålen fint (gerne på mandolin jern) og skær blegsellerien i tynde skiver.

Hak hasselnødderne groft og rist dem gyldne på en pande.

Bland rødkål, blegselleri, perler, tørrede tranebær og figner (skåret i mindre stykker) sammen.

Bland balsamico, appelsinsaft, honning, revet ingefær og tørret chili sammen til dressingen. Smag dressingen til med salt og vend den i salaten.

Skær pæren i mindre stykker og vend også den i salaten.

Drys med hasselnødder og hakket bredbladet persille.

http://madtanker.dk/opskrifter/sproed-roedkaalssalat-med-perler-noedder-og-toerrede-frugter

Category: Opskrifter, Tilbehør

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *