Tynde sprøde klejner
Klejner høre julen til !!
Hos os har vi hvert år en stor diskussion omkring klejner – hvilke er bedst: de tynde sprøde eller de tykke bløde? En diskussion som der nok aldrig bliver enighed om i det lille hus – så hver år må vi bage begge “modeller”.
Jeg er ikke helt klar over hvor den geografiske grænse går i Danmark mellem de tykke og de tynde klejner. De tykke spises i Jylland og de tynde på Sjælland, og hvad man så gør på Fyn ved jeg ikke.
Men en ting er der enighed om – det bliver ikke rigtig jul uden klejner. I dag får i opskriften på den Sjællandske model – de tynde sprøde klejner. Jyde modellen følger i løbet af weekenden.
Ingredienser
- 4 æggeblommer
- 50 g sigtet florsukker
- 50 g smeltet smør
- 175 g hvedemel
- 1 spsk. akvavit eller cognac
- Reven skal af ½ citron
- Til kogning: 400-500 g fedt eller palmin.
Fremgangsmåde
Æggeblommerne røres med sukker. Smørret smeltes, afkøles lidt og hældes i æggeblommerne. Melet sigtes i, og citronskal og akvavit eller cognac tilsættes, og dejgen æltes sammen ude på bordet.
Dejen er ret blød, fordi det er en ”rørt” dej, derfor må den lægges koldt nogle timer. De ruller derpå dejen ud, afskærer den til klejner, der lægges på et melet bræt eller på et fad og stilles til afkøling. Det er meget vigtigt, at klejnerne er kolde og stive, inden de koges, ellers flyder de ofte ud og ”smuldrer” bort i fedtet. Klejnerne koges i det varme fedtstof og drypper af på groft papir.
http://madtanker.dk/opskrifter/tynde-sprode-klejnerCategory: Jul, Opskrifter