Brune kager
I dag får i opskriften på min favorit julesmåkager – brune kager. Og de skal være helt tynde og sprøde – så er de bedst. I weekend havde vi året stor bagedag, hvor hele familien mødes og bager julesmåkager. Der blev bagt syv slag småkager og børnene fik også lavet perfekt. Min nevø Andreas havde i år besluttet at tælle antallet af bagte småkager – og resultatet var 2.066 julesmåkager. Så min ikke vi har nok 🙂
Ingredienser
- 250 g mørk farin
- 300 g smør
- 1 ¼ dl sirup
- 5 g potaske i lidt varmt vand
- 500 g mel
- 100 hakkede mandler
- 25 g blandede krydderier (kanel, nellike, ingefær, kardemomme, allehånde)
Fremgangsmåde
Farin, smør og sirup varmes i en gryde.Gryden tages af varmen, og den opløste potaske tilsættes, hvorefter det afkøles, til det er lunkent. Mel, krydderier og mandler tilsættes, og dejen æltes igennem.
Dejen formes til stænger – ca. 5 cm i diameter – og stilles koldt til næste dag. Dejen skæres i tynde skiver (er man doven, kan man skære dem på en pålægsmaskine), og bages i min 6-8 min v/175°. Kagerne kommes i en dåse med tætsluttende låg, når de er kolde, og stilles tørt.
PS! En serviet eller et stykke køkkenrulle øverst i dåsen tager evt. fugtighed, så kagerne ikke bliver bløde.
http://madtanker.dk/opskrifter/brunekagerCategory: Jul, Opskrifter

