Hindbæris med yoghurt
Så skal de sidste hindbær plukkes – jeg var nok lige lidt i sidste øjeblik, her i weekenden, da jeg plukkede hindbær til denne is. Jeg måtte nærmest “støvsuge” det halve af Småland for at få hindbær nok. Men ellers kan man jo heldigvis købe hindbær i supermarkedet – enten friske eller på frost. Faktisk er frosne hindbær helt ok til en omgang is.
Hindbæris med yoghurt
Ingredienser
- 300 g hindbær
- 200 g sukker
- 300 g yoghurt naturel
- 200 g piskefløde
Ca. 1 liter
Fremgangsmåde
Pisk alle ingredienserne godt sammen.
Kør derefter cremen i ismaskine. Eller hæld cremen i en metalform, som stilles i fryseren. Rør et par gange i cremen under indfrysningen så den ikke krystallisere.
http://madtanker.dk/opskrifter/hindbaeris-med-yoghurtCopyright madtanker.dk
Category: Desserter, Is, Opskrifter