Blåbærmarmelade med havtornsaft

| april 27, 2013 | 0 Comments

At koge sin egne marmelade er jo noget af det nemmeste og det smager så meget bedre end købemarmelade. Og så har man jo også mulighed for at lege lidt med smagene.

I denne marmelade er der brugt havtornsaft til at give lidt modspil til blåbærene som ellers nemt kan blive lidt for meget. Vi bruger også tre forskellige slags sødemiddel til at balancere smagen med. Selvfølgelig kan man lave det blot med almindelig hvidt sukker, men det giver nu lidt ekstra også at bruge sukkeret til at give smag

IMG_0422

 

Blåbærmarmelade med havtornsaft

Ingredienser

  • 100 gram havtorn
  • 1/2 dl. vand
  • 250 gram blåbær - frosne kan bruges
  • 50 gram efterårshonning
  • 25 gram muscavadosukker
  • 125 gram lys rørsukker

Fremgangsmåde

Først koges havtornen med vandet indtil bærene er kogt helt ud.

Havtornen sies og man skal gerne ende med ca 1 dl havtornsaft. Har man mere koges det lidt ind

Blåbær, havtornsaft og sukker bringes i kog ved middel varme.

Når det koger lader man det koge i et par minutter indtil det hele er ca 105 grader. Mål evt. med et sukkertermometer

Tilsæt evt. ½ teske geleringsmiddel - for at få marmeladen tykkere

Hældes på atamonskyllede glas

http://madtanker.dk/opskrifter/tilbehor/blabaermarmelade-med-havtornsaft

Category: Tilbehør

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *