I småland begynder kantarel sæsonen omkring Skt. Hans …

| juli 17, 2013 | 0 Comments

I Småland kan man ofte plukke de første kantareller omkring Skt. Hans eller midsommer, som man vel bør sige, når der nu er tale om Sverige …

Også I år var vi heldigt – og kunne for 3 uger siden allerede plukke kantareller i stor stil. Vi går ikke ud og kigger efter kantareller – vi går ud og plukker kantareller, og det siger jo lidt om mængden. Dog er det gode sommervejr, som vi har lige nu, ikke så godt for kantarellerne – en smule regn vil gøre underværker, men man kan jo ikke få alt. Og indtil videre spiser vi kantareller hver aften, tilberedt på den ene eller anden måde. Så mon ikke der kommer et par opskrifter men kantareller her på bloggen det næste stykke tid 🙂

Sidste år plukkede vi den sidste kantarel den 26. december – så vi satser på at sæsonen varer et godt stykke tid endnu …

Kantareller

Når man nu plukker kantareller i så store mængder som vi gør hver sommer – så er spørgsmålet, hvad man skal gøre med dem. Først og fremmest, så spiser vi så mange som muligt – kantareller smager nu engang bedst når de er friske, så her må man godt fråse. Ellers har vi de forrige år tørret en del i dehydratoren eller syltet dem i en lager af hvidvin og eddike. Der kommer en opskrift på syltede kantareller inden for kort tid 🙂

Jeg har også prøvet at fryse dem, men synes nu ikke det er den bedste måde at konservere dem på.

 

Category: Tanker

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *