Æbleringe

| oktober 7, 2013 | 0 Comments

Vi har rigtig mange æbletræer i vores have – og de giver betydelig flere æble end vi kan nå at spise. Så det er jo med at finde nogle gode anvendelsesområder.

En god måde at gemme æbler på er som tørrede, sprøde æbleringe, der kan spises som slik, som drys på morgenyoghurten, pynt på desserter eller i salater. Og tørrede æbler kan fint holde sig til foråret. Og det er jo altid rart med en sund snack – hvor der ikke gør så meget at man ikke kan holde fingrene for slikskålen J

For at få en dejlig sød smag – skal man bruge en sød æblesort og altså ikke de sure nedfaldsæbler. Brug også æbler som ikke har stødpletter. Et bud på et godt æble er Filippa.

Når man laver æbleringe, skal æblerne blot udhules og skæres i tynde skiver – jeg bruger et mandolinjern.

Jeg tørrer æbleringene i en dehydratoren – som stilles på ca. 48 C og så tørrer æblerne i løbet af ca. 2-3 timer – men kig til dem løbende under processen. Har du ikke er dehydrater, kan du tørre æbleringene i ovnen. Stil ovnen på lav temperatur (ca. 50 C) og fordel æbleringene på bagepapir på en bageplade. Når æbleringene tørres i ovnen skal man sørge for at få fugten ud – hvilket man kan gøre ved at sætte en tændstik i klemme i ovnlågen.

Æbleringe

Category: Opskrifter, Snack

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *