Napoleonshatte (ca. 20 stk.)
En nem opskrift på en god gammel klassiker – napoleonshatte. De består af en mørdej og se en klump marcipan – og chokoladen på spidserne kan man jo undlade, hvis man har meget travlt.
Og ja – jeg har faktisk lidt travlt i dag – og nok også de kommende dage. Vi har lige fået hundehvalp – Old English Sheepdog, og lige nu tager hun alt min tid. Dog ligger hun (hun hedder Shackleton) lige nu under stolen og sover. Dejligt at en hund også har en “pause” knap 🙂
Ingredienser
- 200 g mel
- 100 g smør
- 50 g flormelis
- 1 æggeblomme
- 100 g marcipan
- 100 g sukker
- 1/2 æggehvide
- 100 g mørk chokolade til at dyppe hjørnerne i.
Fremgangsmåde
Tag smørret ud af køleskabet ca. ½ time inden du går i gang med dejen. Skær smørret i mindre stykker og bland det sammen med mel og flormelis. Saml dejen med æggeblommen og ælt den godt.
Ælt alle ingredienserne til fyldet sammen til en ensartet masse. Rul massen ud til en pølse og skær den i 20 stykker.
Rul dejen ud i 3-4 mm tykkelse på et meldrysset bord og udstik dejen med en kageudstikker eller et glas (ca. 6 cm i diameter). Læg en klump fyld midt på hvert dejstykke og pensel dejen med lidt vand. Fold tre "sider" af dejen om opkring fyldet, så kagen får form som en napoleonshat.
Bag napoleonshattene i ca. 10 minutter ved 220 C.
Lad kagerne køle helt af.
Smelt chokoladen over vandbad eller i en chokoladesmelter og dyp hjørnerne af kagen i chokolade. Stil dem på et stykke bagepapir til chokoladen er stivnet.
https://madtanker.dk/opskrifter/napoleonshatte-ca-20-stkCategory: Kager, Opskrifter