Geraniumis med chokoladefondant

| april 26, 2013 | 0 Comments

Geranium eller storkenæb, som denne gode gamle danske sommerblomst også hedder er rigtig god i dessertkøkkenet. I denne opskrift hvor geraniumbladene får et opkog sammen med mælk og fløde, bliver smagen raffineret og let parfumeret. De smukke blomster er også velegnede som dekoration og pynt på is, desserter og kager.

 

 

 

Geraniumis med chokoladefondant

Ingredienser

    Geraniumis:
  • 250 g piskefløde
  • 250 g mælk
  • 1 håndfuld geraniumblade (evt. et par blomster til pynt)
  • 6 æggeblommer
  • 150 g sukker
  • Chokoladefondant:
  • 100 g mørk chokolade (70 %)
  • 100 g smør
  • 2 æg
  • 2 æggeblommer
  • 125 g sukker
  • ½ stang vanilje
  • 100 g mel
  • Smør til formene
  • 2 spsk. kakao til at drysse formene med

Fremgangsmåde

Geraniumis:

Giv piskefløde, mælk og geraniumblade et opkog. Lad det trække i 20 minutter. Fjern geraniumbladene og si cremen.

Pisk æggeblommer og sukker lyst og luftigt. Vend æggemassen i mælken, og varm langsomt cremen op til den får en tykkere konsistens – den må ikke koge. Afkøl derefter cremen.

Kør isen på ismaskine. Eller hæld isen i en metalform, som stilles i fryseren. Rør et par gange i isen under indfrysningen så den ikke krystalliserer.

Chokoladefondant:

Smelt chokolade og smør i en chokoladesmelter eller over vandbad. Køl let af.

Pisk æg, æggeblommer, vaniljekorn og sukker lyset og luftigt. Sigt melet i æggene og vend det forsigtigt sammen. Tilsæt den let afkølede chokolade og vend det forsigtigt sammen.

Smør fire små souffleforme med smør, og drys dem med kakao. Læg et stykke bagepapir i bunden som passer til formen. Fordel dejen i formene. Bag fondanterne ved 160 C i ca. 22 minutter. De skal være bløde, varme og lidt ubagte i midten.

https://madtanker.dk/opskrifter/desserter/geraniumis-med-chokoladefondant
Vanilje is

Category: Desserter, Is

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *