Fastelavnsboller
En god klassisk gammeldags fastelavnsbolle med vaniljecreme, remonce og æblesmør. Ja – æblesmør er mit eget påfund, men det fungerer altså super godt i en fastelavnsbolle. Personligt synes jeg, at en fastelavnsbolle kun med vaniljecreme og remonce godt kan mangle lidt smag – og det er her æblesmørret kommer til sin berettigelse. De mange krydderier i æblesmørret giver fastelavnsbollen lidt mere karakter. Jeg har selv lavet æblesmør (opskrift findes her på bloggen), men ellers kan man også købe den fra Meyers.
Denne opskrift giver 15 fastelavnsboller – og det er jo lidt mere end hvad to personer kan spise på en dag. De kan selvfølgelig sagtens spises dagen efter også – men de er nu engang bedst når de er friskbagte. Man kan med fordel fryse fastelavnsbollerne når man fyldt og lukket dem, lige inden de skal hæve anden gang. Når man så har lyst til fastelavnsboller igen, skal man bare tage dem ud af fryseren, lade dem tø op. Derefter skal de hæve og bages.
Ingredienser
- 250 g mel
- 75 g smør
- 25 g gær
- 1 dl mælk
- 1 æg
- 1 tsk. Kardemomme
- ½ tsk. Salt
- 25 g sukker
- 100 g sukker
- 100 g marcipan
- 100 g smør
- Æblesmør
- 1 vaniljestang, kornene herfra
- 1 æg
- 20 g sukker
- 2 spsk. Maizenamel
- 2½ dl mælk
- 75 g hakkede smuttede mandler
- Flormelis
- Cacaopulver
- Kogt vand
- Hakkede pistacienødder til pynt
Fremgangsmåde
Opløs gæren i mælken. Bland mel og smør i en skål. Pisk ægget med salt og sukker og bland det med mælken. Ælt melblandingen og mælkeblandingen godt sammen. Dæk dejen med et viskestykke og lad den hæve i en time. Mens dejen hæver laves creme og remonce.
Ælt dejen hurtigt igennem og del en i to stykker. Rul hvert stykke ud til en ca. ½ cm tyk plade og skær den i 7-8 stykker (15 x 15 cm).
På hvert stykke lægges en spsk. creme, en spsk. remonce og 1 tsk. æblesmør. Fold hjørnerne af dejen ind over fyldet og samle dem så det ikke løber ud: først foldes de fire hjørner ind over hinanden så de lapper over og derefter samles de og klemmes sammen.
Vend bollerne så samlingen vender ned og lad dem hæve til dobbelt størrelse på en smurt bageplade (ca. 1 time). Pensl dem med mælk og bag dem ved 180° i ca. 15 minutter til de er gyldne.
Når fastelavnsbollerne er let afkølede kan de pyntes med glasur og hakkede pistacienødder.
Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Pisk æg, sukker, maizena og vanilje godt sammen. Varm mælken til lige under kogepunktet og bland den med æggeblandingen. Hæld blandingen af æg og mælk tilbage i gryden og opvarm mens du pisker, til cremen bliver tyk. Vend de hakkede mandler i og lad cremen køle af.
Rør sukker og marcipan sammen. Tilsæt så smør lidt efter lidt til det er rørt helt ud i massen. Pas på du ikke rører for længe da den så vil blive for flydende når den bages.
https://madtanker.dk/opskrifter/fastelavnsbollerCategory: Kager, Opskrifter