Grønkålssalat med æble og granatæble

| januar 16, 2014 | 0 Comments

En klassisk og simpel salat med grønkål, perler og æbler. Grønkål smager helt fantastisk – og så er det tilmed sundt, og det er jo kun en fordel her i januar hvor julefedtet gerne skal af igen 🙂

Et lille fif til opbevaring af grønkål – har man først en stængel grønkål eller to kan de med fordel placeres i en spand med vand (som en buket blomster) og så bare stå på terrassen eller på altanen. Det gør ikke noget at det er frostvejr – grønkål skal nemlig have frost inden den smager godt. På denne både kan grønkålen holde sig i flere måneder.

Grønkålssalat

Grønkålssalat med æble og granatæble

Ingredienser

    Ca. til 4 personer
  • Til salaten:
  • 1 stængel grønkål
  • 1½ dl perlespelt
  • 1/4 granatæble
  • 1½ æble skåret i små tern
  • Til dressingen:
  • 3/4 dl piske
  • 2 tsk. sød sennep
  • Saft af ½ citron
  • 3 tsk. sukker

Fremgangsmåde

Vask grønkålen og skær det midterste hårde stykke fra. Snit den resterende del af grønkålet fint.

Kog perlespelten som angivet på pakken og lad den derefter køle af.

Tag kernerne ud af granatæblet og skær æblet i små tern.

Bland alle ingredienserne til dressingen sammen - og lad den gerne stå ½ times tid inden den blandes med salaten. Dressingen skal lige have lov til at blive lidt "tyk".

Anret grønkålen og perlespelt på et fad og drys granatæble og æbletern over.

Afslut med at hælde dressingen over salaten.

https://madtanker.dk/opskrifter/gronkalssalat-med-aeble-og-granataeble

 

Category: Opskrifter, Tilbehør

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *