Honningristet lakridsmüslie
Lakrids er jo altid godt – også i müslie. Denne opskrift er fra bogen “Lakrids i maden” af Johan Bülow. Her giver det lille tvist af lakrids lige et ekstra lille kick til den ellers traditionelle müslie.
Lakridsmüslie kan spise med mælk på eller bruges som topping på yoghurten om morgenen. Den kan også bruges i desserter – f.eks. som drys på en vaniljeis sammen med lidt rabarberkompot. Bruges müslien til desserter vil jeg undlade at komme rosiner og tranebær i, men bare holde mig til havergryn, mandler og hasselnødder.
Ingredienser
- 100 g mandler
- 100 g hasselnødder
- 300 g havregryn
- 25 g lakridspulver fra Johan Bülow (Johan bruger den fine - jeg har brugt den grove)
- 250 g honning
- 1 knsp salt
- 1 dl rosiner
- 1 dl tørrede transbær
Fremgangsmåde
Rist mandler og hasselnødder i en 200 C varm ovn ved varmluft. Mandlerne skal have ca. 8-10 minutter og hasselnødderne ca. 7-8 minutter.
Tak nødder og mandler ud af ovnen og lad dem køle helt af.
Hak mandlerne groft og gnid de løse skaller af hasselnødderne. Det gøres lettes ved at komme dem i et rent viskestykke og så rulle viskestykket mod bordpladen.
Vend havregryn, lakridspulver, honning og salt sammen og fordel det på en bageplade beklædt med bagepapir. Sæt pladen i en varm ovn ved 200 C og bag i ca. 15 minutter. Der skal vendes rundt i blandingen jævnligt under vejs.
Skru ovnen ned til 100 C og lad havregrynene riste videre i yderligere 15-20 minutter. Her skal der også røres jævnligt under vejs - og hold godt øje med havregrynen, de kan meget hurtigt blive meget mørke.
Tag havregrynene ud af ovnen og lad dem køle helt af.
Vend nødder, mandler, rosiner og tranebær sammen med havregrynene og kom dem på glas med tætsluttende låg. Müslien kan holde sig en månedstid.
https://madtanker.dk/opskrifter/honningristet-lakridsmuslieCategory: Opskrifter, Tilbehør