Sandwichboller med rugmel
Endnu en opskrift på sandwichboller til madpakken – denne gang bagt på halvt rugmel og halvt hvedemel. I forhold til sandwichbollen med tomat, som jeg lavede en opskrift med i sidste ude, så er denne variant lidt mere neutral og kan bruges til al slags pålæg. Prøv f.eks. laks, flødeost og avocado.
Ingredienser
- 5 g gær
- 2½ dl vand (50 °)
- 125 g rugmel
- 125 g hvedemel
- 20 g gær
- 1 dl lunkent vand
- 125 g rugmel
- 125 g hvedemel
- 1 spsk. muscovadosukker
- 10 g salt
Fremgangsmåde
Opløs gæren i vandet og tilsæt rugmel og hvedemel. Rør fordejen godt sammen og lade den stå tildækket ved stuetemperatur i minimum 12 timer.
Rør gæren ud i vandet og tilsæt de øvrige ingredienser samt fordejen fra dagen før.
Alt æltes grundigt i minimum 10 minutter til dejen er blød og smidig. Det er en fordel at bruge røremaskine.
Drys lidt mel over dejen og dæk fadet med plastfilm. Dejen hæver til dobbelt størrelse ved stuetemperatur i ca. 40 minutter.
Dejen lægges ud på et let melet bord og deles i 6 lige store kugler, som hver især formes til små runde brød. De sættes med lukningen nedad på en bageplade beklædt med bagepapir. Efterhæver på pladen i 40 minutter.
Pensel brødene med lidt vand og bag dem i en forvarmet ovn ved 220 ° (ikke varmluft) i 20 – 25 minutter. Stænk lidt vand ind i ovnen et par gange i løbet af de første 5 minutter.
https://madtanker.dk/opskrifter/sandwichboller-med-rugmel
Category: Brød, Opskrifter