Jeg vil gerne slå et slag for hjemmelavet saftevand …..
Det er ved at være forår – og hvor er det bare dejligt. Solen skinner, påskeliljerne er sprunget ud og tulipanerne er godt på vej. Hver dag når jeg kommer hjem fra arbejde, går jeg en rundt i haven for at se hvad der er sket i løbet af dagen – og hver dag er der noget nyt som er spiret frem. Ramsløgene er på vej – og er snart plukkeklar og vores rabarber er også ved at skyde, selvom der er et par måneder til at vi kan begynde at bruge af dem.
Med alt det som pibler frem går der ikke lang tid før vi begynder at trække rabarber, plukke bær osv., og det betyder at fryseren snart skal fyldes op igen. Derfor gennemgik jeg fryseren for at få et overblik og få brugt nogle af de lækkerier som stadig ligger der fra sidste år. Der var bla. en del bær – så jeg lavede 4 liter saftevand – ca. halv solbær og ribs (det var det, der var i fryseren). Hindbær, blåbær og hvide ribs valgte jeg at gemme til sener brug.
Og ovenstående bringer mig frem til mit egentlige budskab – nemlig at slå et slag for hjemmelavet saftevand. Hvor smager det bare meget bedre end sodavand. Vi har lige haft en flaske Fanta Wildberry i køleskabet (det sker jo at man køber underlige ting – hvilket så bekræfter en i hvor meget bedre der er at lave tinge selv), den er vinende sød og har en kunstig smag. Jeg forsøgte virkelig, om jeg kun smage hindbær, brombær osv. som ifølge billedet skulle være i sodavanden – men nej, jeg kunne ikke smage andet end noget sød og kunstigt.
Hjemmelavet saft er nemt at lave – men tager lidt tid, da den skal stå og ”simre” i saftkogeren nogle timer. Men man kan jo lave alt mulig andet samtidig – bare man sørger for at saftkogeren ikke løber tør for vand og at man løbende tapper saften fra. Man kan stort set mikse alle bær og i de mængde man har. Når først saften er tappet vejer man saften og tilsætter sukker. Som tommelfinger regel tilsætter jeg 33% sukker – har jeg 3 kg saft tilsætter jeg 1 kg sukker. Så giver jeg hele molevitten et opkog og hælder derefter saften på rengjorte og skoldede flasker. Mængden af sukker afhænger selvfølgelig af sødmen i saften og smagsløg – jeg foretrækker dog at det ikke er for sødt. Kan man godt lide kulsyrer kan man blande saften med danskvand – så har man en Premium hjemmelavet sodavand 🙂
Category: Tanker